At skaffe kapital til sin virksomhed kan være en udfordring. Så hvad gør du når, der er behov for penge til vækst, drift og nye eventyr?
På denne CenseaNet tema aften kommer vi med forskellige bud på, hvor du kan kigge hen.
18.30 - 18.45: Velkomst og registrering
18.45 - 19.00: Nyt fra CenseaNet og baggrunden for arrangementet v/ Jan Drøscher
Hvorfor er penge så vigtigt at have adgang til? Hvilke udfordringer støder Censea på i dagligdagen hos deres mange kunder og, hvad gør vi for at løse det?
19.00 - 19.30: Lån penge af Vækstfonden (EIFO) og sæt fart i væksten v / Susanne Fischer Nielsen
Som ejer af en nystartet virksomhed kan du have svært ved at skaffe finansiering. Ofte er det svært at fremvise de nøgletal og den historik, som ofte er nødvendig for at få et lån i banken. Her kan Vækstfonden komme i spil. Vækstfonden kan naturligvis også finansiere eksportvirksomheder, som skal erobre nye eller usikre markeder. Men også modne virksomheder med investeringsplaner kan låne penge.
Få et indblik i, hvad Vækstfonden (EIFO) kan hjælpe dig med.
19.30 - 19.45: Dine, mine og vores værdier- kan en fusion være løsningen?
Vi interviewer en Censea kunde om erfaringerne med at fusionere. Hvordan er det gået, hvad kan man lære af det og hvordan gjorde man lige det med pengene? Hent inspiration til hvordan du kan udvikle din virksomhed ved at slå dig sammen med andre.
19.45 - 20.00: Introduktion til Speednetworking og pause
20.00 - 20.30: Speednetworking
Vi sætter os ned en og en og snakker med en vi ikke kender. Efter 5 minutter skifter vi plads og så møder du en ny person. Udnyt muligheden for at møde nye gode forbindelser.
20.30 - 21.00: Hvordan gør man sig lækker for banken? V/ Censea rådgivere
Vi har alle hørt historier om hvordan banken har sagt nej til at finansiere virksomhedsejerens drømme. Er det fordi at bankerne er overforsigtige eller er casen ikke præsenteret rigtigt? Hør de to erfarne Censea erhvervsrådgivere Mai-Britt Nielsen og Morten Pii Johannessens erfaringer med oplæg til bankerne. De giver her de bedste råd om, hvad bankerne egentlig kigger på og hvordan du kan præsentere din case bedst muligt.
21.00 - 21.15: Infotainment - Det vidste du (garanteret) ikke man kunne
Internettet er et spændende sted at agere, når det handler om at rejse kapital. Vi tager den lidt mere underholdende vinkel på, når vi slutter aftenen af med infotainment om aftenens tema.
Praktisk information for medlemmer:
- Det er gratis at deltage for CenseaNet medlemmer, Der opkræves dog et No Show Fee på 100 kr., hvis du ikke deltager uden aflysning.
- Der er 2 billetter pr. virksomhed, som er inviteret. Det er muligt at bruge den ene billet til en ægtefælle, kæreste eller ven.
- Der er 100 pladser, der fordeles efter først-til-mølle. Tøv ikke med at booke billet!
- Book billet her: sl@censea.dk
- Sted: Odd Fellowgaarden, Jernbanegade 10, 4600 Køge
- Dato: Annonceres snarest , 2023. fra 18.30 – 21.30
Praktisk information for IKKE CenseaNet medlemmer:
Du kan tilmelde dig arrangementet og vil blive faktureret 200,- kr. eks. moms